Tilpasning til "Extension of Time"
Extensions of Time (EoT) er en naturlig del af vindmølle-installationsprojekter, idet naturkræfterne ikke kan kontrolleres og uforudsete hændelser, såsom nedbrud eller forsinkede leverancer, sker. Ofte har en forsinkelse ikke effekt på alle aktiviteter, og det kan være muligt at fortsætte arbejdet andre steder. Men det ændrer naturligvis planen, og hvis denne ændring ikke inkorporeres i planen, er planen reelt set overflødig. Den lille opgave det er, at opdatere den tilbageværende del af planen baseret på den faktiske fremdrift, virker overkommelig i teorien. I praksis bliver det dog hurtigt en tidskrævende opgave, der ofte nedprioriteres of forsømmes. Det betyder, at mange projekter over hele kloden i praksis kører uden en plan.