Lokationsbaseret planlægning virker! Vi leverede projektet til tiden.
Wake-Up Copenhagen var det første store projekt, hvor Nina Fogh-Andersens fra Arpe & Kjeldsholm var ansvarlig. Hun valgte at bruge lokationsbaseret planlægning - også kendt som cyklogramplanlægning - på projektet. Hun blev introduceret til metoden på DTU, hvor hun læste civilingeniør.
På Wake-Up-projektet opdagede Nina, at teorien ikke kun var god i teorien. "Jeg opdagede, at metoden virker" Vi leverede projektet til tiden, og vi arbejdede ikke over om aftenen eller i weekenderne", forklarer Nina. Ledelsen så et stort potentiale i metoden, og gav efterfølgende Nina det overordnede ansvar for planlægningen af tre store byggerier i København. Ledelsen havde brug for at sikre at projekternes tidsplaner blev overholdt. På lang sigt er planen at udfase Gantt og implementere lokationsbaseret planlægning på alle byggeprojekter under Arpe og Kjeldsholm.
Konsekvensanalyse
"I starten brokkede nogle af håndværkerne på pladsen sig. Men som tiden gik på projektet, og håndværkerne fik bedre forståelse for metoden, blev de mere positive og omfavnede metoden.
På et tidspunkt kom en murer-formand ind til mig i skurvognen. Han ville have et halv dag ekstra til hvert badeværelse. Det lød rimeligt, så jeg tastede det ind i tidsplanen og kunne straks se konsekvenserne af ændringen. Det viste sig, at det ville skubbe den overordnede tidsplan med 5 uger. Den konsekvens ville være umulig at forudse og illustrere med Gantt. Mureren kunne se, at det ikke gav mening, så han gik ud og mandede op i stedet. Og så kunne vi holde os til planen.
Ledelsen støtter innovativ planlægningsmetode
Med flowlines (lokationsbaseret planlægning) kan man straks se konsekvenserne af ændringer, eller hvis der er noget, der skrider. I eksemplet med mureren kunne jeg måske se en afledt effekt på side 36. Tidsplanen fyldte 40 A3-sider i Gantt. Med cyklogrammer fyldte tidsplanen én A3-side. Den største fordel ved cyklogrammer/lokationsbaseret planlægning er helt klar det overblik, man får."
Hun peger på, at successen ikke ville have været så markant uden støtte fra ledelsen. Hvis beskeden for eksempel havde været "du kan gøre det, hvis du vil", men at der ikke var nogen støtte, ville det have været mere udfordrende.
"Jeg havde en rigtig god chef, som støttede mig 100%. Hvis der var klager på pladsen, trak han min tidsplan frem og refererede til den. - Det var også ham som godkendte aftalepapirer og håndterede økonomien, så håndværkerne ville gerne være på god fod med ham", griner hun.
Levering til tiden.
På alle tre byggeprojekter hun har ansvar for i øjeblikket, udfører hun registreringer hver uge, og afvigelser noteres i minutter.
"Vi har god feedback fra alle fag. De bryder sig ikke om at være bagud. De har givet mig en plan, og jeg har ført den ind i den lokationsbaserede tidsplan. - Og siden de selv har lagt planen, forpligter de sig på at overholde den, ligesom de selv bedst ved, hvad der skal til for at leve op til den. Med lokationsbaseret planlægning løber en afvigelse aldrig så meget af sporet, at vi ikke kan rette op på den i tide. Det holder konfliktniveauet på pladsen lavt og sikrer bygherre, at vi leverer til tiden.
Du kan blive den næste til at opleve det, Nina oplevede:
Lokationsbaseret planlægning virker! Vi leverede projektet til tiden.
Lad dig inspirere af Adserballe & Knudsens banebrydende renoveringsprojekt? Lad os aftale et personligt webmøde, der passer dig, og undersøge hvordan disse innovative metoder kan blive skræddersyet til at passe til behovene i dit projekt.
Få forbindelse til vores team: Kontakt os på mail eller giv os et kald for at planlægge en passende tid til et møde. Vi holder øje med vores indbakke i løbet af dagen og svarer hurtigt: info@tactplan.com